Metoden til at komme af med DRÆBERSNEGLE!

Vi har udviklet et produkt der i lighed med Ferramol benytter Jernfosfat som aktiv middel. Ferramol har Miljøstyrelsens godkendelse.

Virkning:
Efter indtagelse vil Jernfosfat ødelægges sneglenes evne til at optage kalcium og i løbet af kort tid vil sneglen søge skjul og dø. Derfor vil der ikke ligge mange døde snegle i haven.

Fordelen ved vores frem for andre produkter - er at vores produkt er billigere og indeholder lokkemidler der får sneglene til at opsøge produktet.

For at opnå en tilladelse fra Miljøstyrelse til at kalde produktet et bekæmpelsesmiddel skal man igennem en lang procedure der tager meget lang tid.

Her er muligheden for at springe over der hvor gæret er lavest: Vi anbefaler et produkt vi kalder for GræsForbedring - og samtidig fortæller vi hvordan du selv er i stand til at få dette produkt til at virke som SnegleDræber.

Opskrift på SnegleDræber.
Tag en tom flaske der kan indeholde fx. ½ l med skruelåg. Put 3 spiseskeer (ca. 50 g) af GræsForbedring ned i flasken sammen med ca. 10 g gær og en billig guldøl. Sæt låget på og ryst kraftigt indtil det meste af GræsForbedring er opløst.

Se opskrift på Græsforbedring her.

Med ca. 10-15 meters afstand placeres nu en underkop du fylder ½ op med produktet. For at undgå at regn vasker det væk eller at solen tørre det ud - sætter du en æske/beholder over med huller i siden der giver adgang for sneglene.

Sneglene valfarter nu hen til underkopperne - drikker af truget og begiver sig af sted igen. Sneglene vil ophøre med at spise - grave sig ned - og dø. Det er ikke meningen at sneglene skal drukne - derfor skal du kun bruge en underkop.

Indholdet af underkopperne skiftes/fyldes efter hver anden/tredje dag.

Dræbersnegle på vej ind til Snegledræber

Her er på primitiv vis anvendt en 3 l rødvins karton - hvor
undersiden er fjernet - og der er klippet et hul i hver side.
Underkoppen kan ses i kanten - men skal skubbes helt ind.

Dræbersnegle fælde 2

Samme opstilling hvor topper er taget af.

Dræbersnegle på vej ind under snegledræberen

Her er benyttet en underkop og en sidetallerken samt 3 sten.

Dræbersnegl i færd med sin 3. stribe ;-)

Her har jeg fjernet sidetallerkenen. Den forreste snegl er igang
med at tage sin "3. stribe" - sneglen i baggrunden har fået sin
bekomst. Begge vil nu kravle i skjul og dø!

Det kan også gøres mere diskret. Stenen blev sat på da det var stormvær.

Det kan også gøres mere diskret.
Stenen blev sat på da det var stormvejr.

Kasse til afdækning  af underkop med Snegledræber.

Et andet sted i haven.

Så diskret kan det blive - Dræbersnegle kasse bag rabarber.

Så diskret kan det blive - Dræbersnegle kasse bag rabarber.

Man kan bruge alt - blot der er adgang for sneglene
- og der er skygge.

 

 

160

½ kg er nok til 10 blandinger
Se GræsForbedring - Klik


Andre metoder til fjernelse af dræbersnegle fundet på nettet.

Indsaml og afliv sneglene enten ved at hakke dem over eller overhælde dem med kogende vand. Nemmest at finde sneglene morgen, aften og i fugtigt vejr.

Indsaml snegleæg og destruér dem ved enten at hælde kogende vand over eller knuse dem.

Sæt øl-fælder. Et glas, skål eller lignende graves ned i jorden, så kun et par cm rager op over jorden. Hæld øl i. Sneglene tiltrækkes af lugten, kravler ned i øllet og drukner.

Sæt specielt færdigfremstillede sneglefælder.

Sørg for at have mange af sneglenes naturlige fjender i haven. Pindsvin, frøer, tudser, løbebiller og fugle tager snegleæg og de små dræbersnegle, men går udenom de voksne eksemplarer.

Anskaf et par ænder: Mange ænder æder dræbersnegle i alle størrelser.

Brug nematoder, som er nogle mikroskopiske rundorm. Det er en parasit for sneglene, idet de æder sneglenes væv, inficerer dem med bakterier, hvorefter sneglen dør. Da dræbersnegle gerne æder døde artsfæller, så spredes nematoderne videre til nye snegle.

Kemisk bekæmpelse i form af ferrifosfat, som forhandles under navne som Ferramol og Sneglestop. Stoffet er pilleret og skal blot strøs ud.

 

Her er lidt viden om Dræberneglen indhentet på nettet.

Oprindelse
Den stammer oprindeligt fra Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal), men har nu bredt sig helt op til Norge. Herfra er den blevet indslæbt med planter m.m. til hele Europa og den findes både i Sverige (mördarsniglarna) og Norge. Gran Canaria er heller ikke gået ram forbi.
Udbredelsen er ikke jævn, men meget pletvis hvilket også tyder på at der er tale om en art der er indslæbt. I sit hjemland anses den ikke for at være et skadedyr, måske fordi de tørre somre her dræber det meste af ynglen så man aldrig ser den masseforekomst som ses i våde klimaer.

Den iberiske skovsnegl, Arion lusitanicus, også kendt under den misvisende betegnelse „dræbersneglen", blev første gang rapporteret fundet i Danmark i 1991, men det er sandsynligt, at den har været her i adskillige år. I 1975 blev den første gang observeret i Sverige og i 1988 i Norge. Første gang, der blev konstateret masseforekomster i Danmark, var i 1997 i Sønderjylland og på Bornholm. I 1998 blev der rapporteret om forekomster af sneglen mange forskellige steder i Danmark. Flere steder har sneglene forekommet i meget store antal og har forvoldt skade lokalt.

Forekomst
Forekommer lokalt i Danmark, pletvis i meget store antal. Findes i køkken- og prydhaver samt på åbne arealer med lav plantevækst, gerne i nærheden af fugtige områder.
Den er formodentlig blevet utilsigtet spredt i forbindelse med transport af planter. Milde vintre og fugtige, varme somre fremmer sneglenes muligheder for at overleve og formere sig. I langvarige tørke­perioder dør en stor del af æg og unger, og sneglebestanden kan derved reduceres kraftigt. Fugtige somre kan føre til masseforekomster, som kan forårsage store skader i fx haver.
Sneglene er normalt nataktive, men træffes dog også om dagen i fugtigt vejr.

Levevis
Lever af bløde plantedele, og tiltrækkes bl.a. af stærkt duftende planter, som fx krydderurter, løg og tagetes. Kan dog også æde ådsler og kan optræde kannibalistisk, hvis den er trængt – heraf tilnavnet dræbersnegl. En sådan adfærd kendes dog også fra andre skovsnegle.
Den lægger - undertiden efter selvbefrugtning - cirka 400 æg i klumper på 20-30 æg i hulrum i jorden, under blade eller i kompost og affaldsbunker. Æggene klækker efter 3½-5 uger.
Voksne snegle som har lagt æg, dør inden vinteren, mens yngre snegle overvintrer på beskyttede steder, fx i kompost­bunker eller i op til 10 cm's dybde i hulrum i jorden. Sneglene kommer frem i april-maj.
Udviklingen fra nyklækket til voksen tager 4-5 uger for de individer, der klækkes forår og sommer. Der kan muligvis optræde flere generationer om året.

Kendetegn
Sneglen er 7-10 cm lang. Den er oftest ensfarvet mørkebrun eller rødbrun, men kan også være lysere, evt orangegul.
Unge snegle er lyse og kan have mørke længdebånd på siden.
Den iberiske skovsnegl kan forveksles med sort og rød skovsnegl, men disse holder mere til i skovområder og masseforekomster er sjældne. En undersøgelse af den indre anatomi - specielt kønsorganerne - kan være nødvendig for en sikker artsbestemmelse.

Bekæmpelse af dræbersnegle
I Spanien, Portugal og Sydfrankrig, hvor den iberiske skovsnegl har sin naturlige udbredelse, udgør den ikke noget problem, og man ser kun sjældent lokale masseforekomster.
Den er blevet spredt til mange andre lande gennem de sidste 30 år. Hvorfor er den så blevet et problem i Danmark og nogle andre lande?
Klimaet er ganske anderledes i hjemlandene med lange tørre og varme somre. Æggene indeholder over 80% vand og tørrer nemt ud, og at de unge snegle udvikler sig kun normalt hvis vandindholdet i jorden er 60-85%. Det kan altså være, at det er selve klimaet som begrænser antallet af sneglene. Kraftig barfrost kan dræbe de overvintrende æg og snegle, der ikke ligger beskyttet for frosten.
Det er også muligt, at dyret i sine hjemlande har effektive naturlige fjender. Dette er dog ikke undersøgt nærmere.
Rød skovsnegl som stammer fra Mellemeuropa, og som også er udsat i Danmark er ikke noget problem. Denne art er også altædende ligesom dræbersneglen, og den bliver endda noget større. Forklaringen skal måske søges i dræbersneglens biologi.

Fra undersøgelser på Bornholm ved vi, at dræbersneglen er en hurtigløber med en marchhastighed på helt op til 9 meter i timen (Normalhastighed for snegle er ca 60 cm i timen, der findes opgivelser af maxhastighed for Helix aspersa, Voldsnegl, på 660 cm i timen). Den kan derfor sprede sig hurtigt og effektivt.
Fra svenske undersøgelser ved vi, at medens den røde skovsnegl i løbet af 145 år har spredt sig til 97 lokaliter, så har dræbersneglen i løbet af bare 23 år dannet bestande på ca. 900 lokaliteter.

Dræbersneglene producerer op til 400 æg om året. Til sammenligning kan vinbjergsneglen kun klare 50-70 æg om året.
Agersneglen, som også kan være et alvorligt skadedyr i landbrugsafgrøder, kan lægge helt op til 500 æg, men kan under gode forhold nå flere generationer på et år.
Vi ved ikke konkret, om dræbersneglen kan have flere generationer om året i Danmark, men det kunne måske være forklaringen på den masseforekomst, som blev set mange steder i 1998.

Hvordan undgår man dræbersnegle
Først og fremmest skal haveejere være opmærksomme på, at sneglene kan spredes med planter med rodklump, hvor der kan være gemt æg eller snegle. Derfor skal man altid spørge, om planterne kommer fra et område, hvor der er dræbersnegle. Snegle kan også komme ind med kompost, der ikke er komposteret ved tilstrækkelig høj temperatur og de kan også komme fra flis der er blevet besøgt af snegle.
Dernæst er det af stor betydning, hvordan haven holdes og passes. Hvis alt er plejet og passet og skåret i facon, og det naturlige dyreliv er udryddet gennem flittig brug af insekt- og plantegift, er der gode forhold for dræbersneglene, for så mangler de naturlige fjender.
Det er vigtigt for at undgå dræbersnegle, at man har nogle hjørner med vild bevoksning og har et par kvas- og løvbunker, hvor der er plads til et vinterkvarter for pindsvin og hvor de store løbebiller og rovbiller kan være. Det er også godt med lidt vand i haven så der er plads til en god bestand af skrubtudser som også æder sneglene.
I sådanne lidt “vilde” haver er der så mange rovdyr til stede, at selv om der kommer dræbersnegle ind, bliver de blot betragtet som et udmærket kosttilskud.

Hvis man har fået sneglene ind
Man kan indsamle sneglene tidligt om morgenen eller om aftenen, evt. i regnvejr når de er aktive. Man kan også prøve at lægge store rabarberblade, plader eller sække ud på jorden. Sneglene vil søge ind under dem, og de kan så indsamles om dagen.
Der kræver en indsats gennem en længere periode for at samle alle sneglene og hvis man har naboer, skal det være koordineret med naboerne ellers nytter det kun i kort tid. Sneglene kan også fanges i fælder, af faldtypen, hvor man graver en beholder ned i jorden med lokkemad, som sneglene så kravler ned i. Der er også udviklet mere specifikke fælder som fx pyramidefælden, hvor sneglen lokkes til at kravler igennem to kamme af tænder, som den ikke kan komme tilbage igennem.
I fe eks. Sverige kan man leje ænder til at foretage bekæmpelsen.

Aflivning af snegle
Man kan enten slå sneglen ihjel med et hårdt slag fx med bagsiden af en skovl, men det sviner en del. Sneglen kan også dræbes effektivt ved at skære den midt over.
Alternativt kan man aflive sneglene enten ved neddypning i en stor gryde kogende vand eller ved overhældning med rigelige mængder kogende vand. Hvis aflivningen skal foregå helt smertefrit er det bedst at køle sneglene ned i køleskab og derfra overføre dem til en fryser.
De aflivede snegle graves ned for ikke at tiltrække nye.
Der er også udviklet forskellige former for sneglehegn både med og uden strøm. De kan dog være skadelige for andre dyr.
Sneglegifte kan generelt ikke anbefales, da alle gifte har giftvirkning på andre organismer, og nogle af de midler der har været anvendt til sneglegift kan også forårsage dødsfald blandt mennesker.
En af grundene til, at man ikke skal bruge sneglegift, er at der faktisk findes andre snegle, som angriber og dræber dræbersnegle. Det drejer sig om de to små arter af rovsnegle Kælderglanssnegl ( Oxychilus cellarius ) og Stor Glanssnegl Oxychilus draparnaudi. Disse to arter angriber særlig æggene og et forsøg viste at O. cellarius kunne æde 131 æg på 13 dage medens O. draparnaudi klarede 118 æg på 9 dage.
Svenske undersøgelser tyder på, at disse rovsnegle måske kan udgøre en biologisk bekæmpelse af dræbersneglen. I Danmark er der flere som har oplyst at Vinbjergsnegle også æder dræbersneglens æg.

I øvrigt gælder det generelt om den iberiske skovsnegl, at der mangler viden om dens liv i Danmark.

Lidt naturhistorie om snegle
På trods af deres meget faste sneglehus af kalk hører snegle til den dyregruppe, der kaldes bløddyr. Sneglene er nært beslægtede med muslinger og blæksprutter.
Snegle har det sjove latinske navn Gastropoda , som betyder mavefod, og det siger noget om sneglens opbygning.

På en ferie i Tyrkiet ledte vi efter dræbersnegle - der var ingen. Dræbersneglene skulle efter sigende komme fra Spanien - vi ledte på Gran Canaria - heller ingen der.

Sneglene har på undersiden af kroppen en muskuløs fod, som de kryber omkring på. Hvis man anbringer en snegl på en glasplade, kan man se, hvordan den kommer frem ved at trække musklerne rytmisk sammen i serier fra hovedet mod halen.
For at komme nemmere frem udskiller sneglen slim, der kan ses som et glinsende bånd. Slimen gør det også muligt for sneglen at krybe op ad en glasplade, der holdes lodret. Hvis man kigger nøje efter, kan man se, at der hele vejen rundt i kanten af foden er en tynd bræmme, som slutter lufttæt til pladen. Det bevirker, at sneglen bliver presset ind mod pladen af luftens tryk og derfor ikke falder af.
Sneglens fod er utrolig smidig. En snegl kan faktisk krybe over et barberblad på højkant uden at skære sig, fordi selve foden kun berører slimlaget. Snegle er derfor svære at holde styr på, for selv om det går langsomt, kan de kravle over næsten alt.

Men på en dansk mødding med masser af solvarme der et overflødighedshorn af snegle.

Forrest på foden sidder hovedet med to par tentakler, som kan pumpes ud og trækkes ind igen. Det øverste par bærer i spidserne primitive øjne, så man kan godt sige, at hos sneglene står øjnene på stilke.
Øjnene kan ikke blot skelne mellem lys og mørke, men også opfatte genstande på nogle cm's afstand.
Sneglene har en meget speciel måde at spise på. De kryber hen til byttet, fx et blad, stikker deres raspetunge ud og skraber partikler af overfladen. Raspetungen er et kompliceret organ. Tungen er udrustet med tværrækker af bitte små tænder, op til 125.000 stk. Tænderne er meget skarpe og kan bedst sammenlignes med tænderne i en motorsav. Efterhånden som tænderne bliver slidt ned vokser der nye frem fra roden.

Jeg spurgte tandlægen on det var nødvendigt med en porcelænskrone efter jeg havde drukket snegle vin - hans eneste kommentar var at det måtte være kunst.

Forplantningen hos snegle er meget speciel. Sneglene er nemlig tvekønnede (hermafroditter), dvs. at hvert individ producerer både sæd- og ægceller. Begge typer af kønsceller dannes i samme kirtel og afgives gennem en fælles kønsåbning ved henholdsvis parring og æglægning. Kønsåbningen er placeret på hovedets højre side. Parringen indledes med et parringsspil, hvorefter de to snegle gensidigt overfører sæd til partneren. Hos nogle snegle kan der endog ske en selvbefrugtning. Æggene befrugtes inde i moderdyret og lægges senere på et beskyttet sted. Ungerne ligner små udgaver af de voksne, når de kommer ud af ægget.

Hvis man er turist i Paris kan man købe Citrusolier der efter sigende skulle fremme smagen af vinbjerg snegle

Sneglehuset er hos nogle arter meget flot udviklet som et stort solidt spiralsnoet hus. Hos andre arter er huset reduceret til en ganske lille plade, og hos de nøgne snegle som fx den iberiske skovsnegl er det slet ikke udviklet.

Kontakt: info@draeber-snegle.com